Er kønsopdelt svømning integration?
Kategori: Formandsblog
Stor var (og er) forargelsen blandt ledende politikere og debattører, da historien om vores kønsopdelte svømmetilbud for 5-15 årige piger, ramte æteren igennem Berlingske Tidende.
At der kom kritik, har ikke undret mig, men det har omfanget. Jeg hæfter mig dog ved, at det eneste vi er blevet mødt med fra kritikerne er trusler om forbud, at vi bidrager til nyracisme, kvindeundertrykkelse og middelalderlige tilstande i svømmehallen.
Kritikerne har efter min opfattelse, været helt ude på det retoriske overdrev og samtidig har Ikke én eneste af kritikerne anvist konstruktive løsninger eller nye veje. Hvad er kritikernes løsninger ud over forbud og fordømmelse?
Af: Allan Nyhus
Mig bekendt findes der ikke en facitliste for integration og vi er startet i et hjørne, af det der hedder integration. Det nuværende regeringsparti har da også i forskellige sammenhænge kunne se kønsopdelt undervisning, som en vej til noget mere. Både inden for svømning og i folkeskolen. I øvrigt er vores integrationsprojekt en gang årligt blevet godkendt af politikere i Københavns Kommune lige som både DIF, DGI og Dansk Svømmeunion har bakket op om vores projekt.
Mødet med de danske foreningsværdier
Lad mig slå fast. At kønsopdele, er ikke i sig selv integration, men i denne sammenhæng har det været et vilkår, for at tiltrække en gruppe vi normalt ikke ser i svømmehallen og i foreningslivet i det hele taget. Ingen har i øvrigt stillet os krav om at kønsopdele, det har vi selv vurderet var nødvendigt i denne sammenhæng.
Integrationen opstår i det øjeblik, at pigerne møder os, foreningen. De møder vores trænere og danske foreningsværdier, de møder andre piger, på tværs af nationaliteter og etnisk baggrund. De skaber fællesskab og netværk. Der er i øvrigt også danske, polske, rumænske piger m.fl. på holdene.
Oven i det, har vi uddannet flere af pigerne til trænere og hjælpetrænere. De deltager herefter i trænermøder, de får en ansættelseskontrakt og de bliver stillet præcis samme krav som alle de andre trænere vi har ansat. Og nogle af dem, underviser så i svømmehaller, hvor der er både piger og drenge. En 14 årig pige med anden etnisk baggrund end dansk, der har et fritidsjob og underviser drenge og piger, hvis ikke det er integration, hvad er så?
Læg dertil sundhedsfordelene ved at aktivere denne gruppe. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk, har en højere sygdomsbelastning (s. 9 i rapporten) end etnisk danske borgere. Her er øget bevægelse en af løsningerne.
Der bliver talt meget om integration. Vi har handlet og skabt resultater. Vi har aktiveret knap 250 nydanske piger (og over 200 drenge) og fået dem som medlemmer i vores forening. Det er vi stolte af.
Frirum for nydanske piger
Jeg er blevet spurgt en del gange, om jeg slet ikke kan se kritikernes pointe med, at vi blåstempler en opfattelse af at køn skal være adskilt. Sådan kan man godt anskue det. Det både respekterer og anerkender jeg. Jeg mener dog ikke alternativet er bedre. Nemlig at pigerne i givet fald ikke var kommet i svømmehallen. Eller ind i foreningslivet. Så synes jeg vi præsenterer et bedre alternativ.
Historisk set har kvindefællesskaber også bidraget til kvindefrigørelse. I 70’erne mødtes danske kvinder, uden mænd, på bl.a. Femø og fandt sammen i fælles værdier og fik skabt en stærk kvindebevægelse. Måske de nydanske piger også har behov for det? Og måske vi som samfund skal hjælpe hjælpe de nydanske piger med at tilbyde disse frirum i stedet for at fortælle dem alt det de ikke må.
Så langt er pigerne vi underviser ikke endnu. Det er nok begrænset hvor meget en pige på 7 år tænker over kvindefrigørelse osv. Men alt andet lige, så kan hun nu gå til svømning og møde kvindelige rollemodeller. Før kunne hun kun se sine brødre gå til svømning. Jeg tænker den 7 årige pige er mere ligestillet end før.
I øvrigt tilbyder vi også rene kvindehold for voksne og i vores konkurrence afdeling træner piger og drenge også adskilt (på nogle af holdene) Vi har babyhold, pensionisthold, hold for vandskræk, hold for overvægtige og så har vi over 5.000 medlemmer, der svømmer på et helt almindeligt hold. Hovedstadens Svømmeklub har en værdi der hedder svømning for alle. Og den prøver vi at leve op til.
Er vi i mål?
Er vi så i mål med integrationen? Nej (Men hvornår er vi det?). Kan Hovedstadens Svømmeklub alene integrere? Nej. Integration finder sted på mange niveauer i samfundet. Vi har budt ind med det, vi kan som svømmeklub og forening. Andre må byde ind med konstruktive løsninger fra deres hjørner. Skolerne, arbejdsmarkedet osv.
Vi har fået flere nydanske piger ind i foreningslivet og vi har tænkt os at fortsætte. Vi glæder os til at høre andre byde ind med konstruktive løsninger.
Sand Hjælpekunst
Kære læser, hvis du er nået hertil, helt til vejs ende, fortjener du lidt kloge ord at slutte på.
Sand hjælpekunst af Søren Kirkegaard:
"At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.
Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.
For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse"
Fakta
Integrationsprojektet blev startet i 2013. Er støttet af Københavns Kommune.
Siden projektet startede, har vi undervist 246 piger og 208 drenge. Fire nydanske piger er blevet trænere, mens 12 er blevet hjælpetrænere.
Læs vores artikler om projektet og mød Mona