Kunstsvømningsudvalget

I Kunstsvømningsudvalget mødes aktive kunstsvømmere, forældre til børn og trænere fra HSKs kunstsvømningsafdeling. Udvalget arbejder med mange praktiske gøremål i forbindelse med kunstsvømning i HSK. Udvalget udpeger også et medlem til bestyrelsen i HSK.  

Udvalget mødes fire til fem gange pr. sæson.

Vil du være med? 

Vil du være en del af udvalget, så kontakt svømmeskolechef Jonas Enevoldsen på [email protected]. Vi optager løbende medlemmer i udvalget. 

Organisering

Manualer

Vi har samlet en oversigt over manualer til tovholdere og holdledere nedenfor. 

Tovholder

Holdleder

 

I klubbens Frivillighåndbog er al generel viden om frivillighed og praktiske arbejdsgange forbundet med frivilligt engagement beskrevet. Frivillighåndbogen kan læses og downloades her. 

Udlægs- og kørselsbilag

Her finder du kørsels- og udlægsbilag, som du skal anvende, når du skal have refunderet kilometer godtgørelse og når du har haft omkostninger i forbindelse med stævner/turneringer/arrangementer.

Kørsel - med fyldte biler - afregnes med statens laveste takst, når der er tale om kørsel udenfor hovedstadsområdet. Det vil sige, at der kun udbetales tilskud til kørsel ved stævner/turneringer/arrangementer, der er længere væk end Køge, Roskilde, Hillerød og Helsingør, svarende til en afstand på 50 km fra Flintholm Svømmehal. Derudover refunderes omkostninger til Storebæltsbroen.

Retningslinjer

Det er aktivitetens tovholder, der sørger for overnatning og arrangerer kørsel til aktiviteter (kampe, turneringer mm.).

Som udgangspunkt giver Hovedstadens Svømmeklub kun tilskud til kørsel i biler fyldt med svømmere, som kører både frem og tilbage til aktiviteten. I nogle tilfælde arrangerer Hovedstadens Svømmeklub buskørsel, i de tilfælde forventes det, at alle deltagere køre med bussen. Der udbetales ikke tilskud til kørsel, hvis der er arrangeret buskørsel.

Procedure for udlægs- og kørselsbilag 

Efter aktiviteten er afholdt er håndteret udlægs- og kørselsbilag på følgende måde:

  1. Tovholder modtager på mail udlægsbilag inkl. kvitteringer og KM-godtgørelse fra forældre/medlemmer/trænere. 
  2. Tovholder sender udlægsbilag og kvitteringer til [email protected] og udvalgsleder.
  3. Udvalgsleder gennemgår udlægsbilag inkl. kvitteringer og KM-godtgørelse samt sender godkendelse til [email protected].
  4. Administrationen betaler udlæg eller faktura, når udvalgsleder har godkendt.

Bemærk: alle bilag skal være originale og ikke bankkontobetalinger.