Jeg vil gerne selv skifte hold, hvordan kan jeg gøre det?

Det kan du gøre på to måder:

  1. Login på det medlem, som skal skifte hold. I ”dashboard” og ”min profil” menuerne findes en ”Skift hold” knap. Den klikker du på. Herefter vælger du via Svømmeholdsvælgeren det ønskede hold. Se hjælpevideo på denne side. Når det ønskede hold vises, kan du klikke på en ”skift hold” knap. Herefter følger du bare anvisninger og ”køber” det nye hold.
  2. Du kan skrive til os på [email protected] eller ringe til os på 3871 0940. Husk vores telefontider.

Hvad sker der, hvis det hold, som jeg skifter til er dyrere?

Den automatiske skift hold funktion, når du selv vælger at skifte hold, er sat sådan op, at den udregner prisdifferencen mellem det hold, som du har betalt og det hold, som du vil skifte hold til. Skifter du dermed til et hold, der er dyrere, skal du afregne merprisen ved at betale den pris, som medlemssystemet lægger i din kurv. Prisen afregnes altså helt, som hvis du skulle købe et hold. Først når betalingen er gået igennem, har du skiftet hold.

Hvad sker der, hvis det hold, som jeg skifter til er billigere?

Den automatiske skift hold funktion, når du selv vælger at skifte hold, er sat sådan op, at den udregner prisdifferencen mellem det hold, som du har betalt og det hold, som du vil skifte hold til. Skifter du dermed til et hold, som er billigere, modtager du en mail om, at vi inden for 2-3 arbejdsdage vil refundere det beløb, som vi skylder dig. Refusionen sker på det kreditkort, der er anvendt ved køb af det tilmeldte hold. Holdskiftet sker automatisk og med det samme, når vi skylder dig penge.

Tager den automatiske skift hold funktion højde for rabatter, rater og nedskrivninger?

Det korte svar er ja. Funktionen er sat sådan op, at der tages højde for klubbens vedtagne rabatter. Dvs. familierabatter, flerholdsrabatter, hold med mulighed for ratebetaling og eventuelle nedskrivninger. Nedskrivninger er, når et hold fx i januar kun koster 50 % af medlemsprisen ved sæsonstart.